Det blev påske og der skulle guffes. :) Lavede en ordentlig stak påskeæg med marcipan og forskelligt smag og overtrak dem med chokolade. Men lavede også lige en lille kage. En rigtig god marcipankage med hvid chokoladecreme.
Ja, det var første gang jeg skulle prøve at skrive med smørcreme,men øvelse gør jo mester.. ;)
Hvid chokoladecreme
3 dl fløde
Kornene fra 1 stang vanilje
200 g finthakket hvid chokolade (Gerne Odense)
Hvid chokoladecreme: Bring fløde og vaniljekorn i kog i en tykbundet gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen. Rør til den er opløst. Stil cremen tildækket i køleskabet i mindst 3 timer.
Marcipankage
200 g smør i tern
200 g marcipan i tern
125 g sukker
2 tsk fintrevet citronskal
2 spsk friskpresset citronsaft
4 æg
150 g hvedemel
50 g finthakkede, smuttede mandler
2 tsk bagepulver
½ dl grand marnier (Kan undlades)
Bagetid: Ca. 1 time. ved 175 grader
Kom smør, marcipan, sukker, citronskal og -saft i en foodprocessor og hak blandingen i ca. ½ min. Tilsæt æg og mel skiftevis og kør til dejen er glat. Vend mandler og bagepulver i dejen.
Beklæd bunden af en springform (ca. 24 cm i diameter) med bagepapir. Kom dejen i formen og bag kagen midt i ovnen. Vend kagen ud på et stykke bagepapir - på en rist. Fjern det bagepapir som sidder på bunden og lad kagen køle af.
Flæk kagen med en brødkniv. Læg bunden på et kagefad eller en stor tallerken. Stænk bunden med grand marnier.
Pisk den hvide chokoladecremen luftig med en håndmikser. Fordel cremen på kagebunden og læg forsigtigt toppen på.
Tilbehør
½ ananas skåret i trekanter (ca. 500 g)
100 g ananaskirsebær
100 g kumquats i halve (Appelsiner kan bruges i stedet)
TIP: Kagen kan laves dagen i forvejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar