mandag den 18. juni 2012

Traktor kage

Min far er landmand og da han fyldte 65år, skulle han selvfølgelig have en traktor kage... Det var lidt af en udfordring.. Men det var sjovt.. :)

Kagen er en god gammeldags sirupskage med smørcreme.





Opskrift: (Til traktoren er der lavet dobbelt potion og der er nok til ca 30 pers.)

250gr sirup lys eller mørk
250gr sukker
125gr margarine
1 æg
2½ dl kærnemælk
500gr mel
1½ tsk bagepulver
½ - 3/4 tsk natron

Fremgangsmåde:

Natron røres op i en smule af kærnemælken først.
Æg og sukker røres sammen til en æggesnaps, derefter tilsættes sirup, smeltet margarine, og kærnemælk og det piskes godt.
Så skal mel, bagepulver og det udrørte natron i og det blandes sammen og kommes i en smurt bradepande.

Bages ved 200grader i ca 30min.

TIP:
Dejen skal glaseres med glasur eller hele smuttede mandler kan stikkes ned i dejen før bagning.

Smørcremen:
125gr smør
100gr sigtet flormelis
evt skal af 1 citron og saft fra ca ½ citron

Det hele røres sammen og stilles koldt indtil det skal bruges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar