I vinters fik jeg lige lyst til at lave en lille vinterkage til aftenskaffen. :)
Det blev til en chokolade fragilité dessert kage. Det er en meget sød og tung kage.
Den er god sammen med en hjemmelavet vanilieis fx. :)
Kagen er overtrukket med blå fondant og pyntet med en snemand og snefnug. Snemanden er samlet på et træ grill spyd, så den ikke vælter.
Opskrift
Chokolade creme
½ L fløde
200gr god mørk chokolade (Jeg fortrækker Odense)
Fremgangsmåde
Chokoladen hakkes og kommes i en skål. Fløden koges op og hældes over den hakkede chokolade og det røres godt sammen. Derefter sættes det på køl til næste dag.
Bunde
400gr færdig kransekagemasse (fx fra Odense)
6 stk past. æggehvider
300gr sukker
100gr flormelis
Æggehvider og sukker piskes op og vendes sammen med den færdige kransekagemase. Flormelis blandes i. Massen fordeles som 5 lige store runde bunde på bagepapir og bages ved 180 grader i ca 22min. (Jeg lavede en stor, som jeg delte i 2, da den var bagt og den gik meget i stykker, så det anbefales ikke.)
Efter afkøling fryses bundene i et par timer. Herefter tages bundene ud af fryseren og bagepapiret fjernes. Den afkølede chokoladecreme piskes til en lækker blød creme. Så lægges bundene sammen lagvis med chokolade creme i mellem.
Pynt: Hvis den ikke skal overtrækkes med fondant, kan der bruges friske frugter, som brombær og så lidt kakao drys oven på.
TIP: Kagen kan laves i god tid og opbevares i fryseren i ca 14 dage og i køleskabet i et par dage før servering. Kagen pyntes dog først, kort før servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar